DomstoleDanmark i en global verden kapitel 15 (side 215

Hvad forstås ved magtens tre deling?
1. At magten i Danmark er fordelt mellem:
  Den lovgivende magt (Justitsministeren)
  Den udøvende magt (Militæret)
  Den dømmende magt (Politiet)
2. At magten i Danmark er fordelt mellem:
  Den lovgivende magt (Folketinget)
  Den udøvende magt (Regeringen)
  Den dømmende magt (Domstolene)
3. At magten i Danmark er fordelt mellem:
  Den lovgivende magt (Folketinget)
  Den udøvende magt (Staten)
  Den dømmende magt (Kommunerne)
4. At magten i Danmark er fordelt mellem:
  Den lovgivende magt (Regeringen)
  Den udøvende magt (Folketinget)
  Den dømmende magt (Politiet)
Hvem ansætter en (juridisk) dommer?
1. Det gør politimestrene.
2. Det gør Folketinget.
3. Det gør justitsministeren.
4. Det gør andre dommere.
Hvem kan afskedige en (juridisk) dommer?
1. Det kan politimesteren.
2. Det kan Folketinget.
3. Det kan justitsministeren.
4. Det kan kun en domstol.
Hvad er domstolenes opgave?
1. De skal kun dømme i straffesager.
2. De skal sikre at folketinget ikke vedtager love der strider mod Grundloven.
  De skal dømme i civile sager og straffesager.
3. De skal kun dømme i civile sager og straffesager.
4. De skal dømme i civile sager.
Hvad er en civil sag?
1. Det er en sag imellem to eller flere borgere og sager mellem samfundet og borgeren.
2. Det er en militær retssag der omhandler loveovertrædelser, begået af soldater der har fri og derfor ikke går i uniform.
3. Det er alle sager, hvor ingen af parterne har uniform på.
4. Det er alle sager hvor ingen af parterne var på arbejde dengang forbrydelsen blev begået.
Hvad er en straffesag?
1. En straffesag er en sag mellem to borgere.
2. En straffesag er en sag hvor det kun er straffens længde der diskuteres.
3. En straffesag er en sag, hvor man skal finde ud af om tiltalte er egnet til straf, eller er for psykisk ustabil til at komme i fængsel.
4. I en straffesag er loven overtrådt. Straffesager er altså en sag mellem samfundet og lovovertræderen.
Hvornår skal du stilles for en dommer, hvis du bliver anholdt?
1. Når dommeren har tid
2. Inden for 12 timer
3. Inden for 24 timer
4. Det afgør politiet
Hvilke sager tager byretten sig af?
1. Byretterne behandler kun straffesager, tinglysning og skiftesager.
2. Byretterne behandler kun civile sager, tinglysning, notarialforretninger og skiftesager.
3. Byretterne behandler civile sager, straffesager, tinglysning, notarialforretninger og skiftesager.
4. Byretterne behandler kun kriminalitet der er udøvet i byerne.
Hvilke sager tager landsretten sig af?
1. Appelsager fra byretterne.
2. Sager imellem to lande, f.eks. Danmark og Tyskland.
3. Landsretterne benyttes næsten ikke mere.
4. Landsretterne behandler kun kriminalitet der er udøvet ude på landet.
Hvilke sager tager højesteretten sig af?
1. Det er specielle sager fra de højere (finere) kredse i Danmark.
2. Højesteretten har ikke været i brug i 72 år og kommer nok ikke i brug mere.
3. Højesteret benyttes i principielle sager og hvis en sag får lov til at blive appeleret tredje gang.
4. Her kører tunge økonomiske sager på over 10 millioner kr. og krigsforbrydersager.
Hvor mange byretter, landsretter og højesteretter er der i Danmark, og hvor ligger de?
1. 72 Byretter
  Tre Landsretter (Viborg, Odense og København)
  En Højesteret (København)
2. 24 Byretter
  To Landsretter (Aalborg og Køge)
  En Højesteret (København)
3. 24 Byretter
  Fire Landsretter (Nuuk, Torshavn, Viborg og København)
  En Højesteret (København)
4. 24 Byretter
  To Landsretter (Viborg og København)
  En Højesteret (København)
Hvilke regler sikrer borgeren mod overgreb fra myndighedernes side?
1. Inden for 48 timer skal man for en dommer, hvis man bliver anholdt.
  Man kan altid få behandlet sin sag tre gange, normalt i byretten, derefter i landsretten og til sidst i Højesteret.
  Man behøver ikke bevise sin uskyld.
2. Inden for 24 timer skal man for en dommer, hvis man bliver anholdt.
  Man kan få behandlet sin sag to gange, normalt i byretten og derefter i landsretten.
  Man behøver ikke bevise sin uskyld.
3. Inden for 24 timer skal man for en dommer, hvis man bliver anholdt.
  Man kan få behandlet sin sag en gang i byretten og derefter i særlige sager i landsretten.
  Man skal bevise sin uskyldig.
4. Der er ingen regler, men det plejer at gå meget godt.
Hvilke former for straf kan samfundet bruge overfor lovovertrædere?
1. Bøde.
  Fængsel.
  Samfundstjeneste.
  Fodlænke på 20 Kg.
2. Bøde.
  Fængsel.
  Samfundstjeneste.
  Elektronisk fodlænke.
3. Bøde.
  Fængsel.
  Offentliggørelse af foto af den dømte i aviserne.
  Elektronisk fodlænke.
4. Gabestok.
  Afhugning af fingre eller hænder.
  Stening.
  Pisk.
Hvad er forskellen på en betinget straf og en ubetinget straf?
1. En betinget straf skal kun afsones i fængsel, hvis den dømte begår ny kriminalitet inden for en periode.
2. En betinget straf skal ikke afsones, hvis den dømte begår ny kriminalitet inden for en periode.
3. En ubetinget straf skal kun afsones, hvis den dømte begår ny kriminalitet inden for en periode.
4. Ved en ubetinget straf skal man afsone den i et fængsel.

Domstole
Danmark i en global verden kapitel 15 (side 215 - 223).

Quiz

DomstoleDanmark i en global verden kapitel 15 (side 215 - 223).

Quiz

Domstole
Danmark i en global verden kapitel 15 (side 215 - 223).